Ølsmagninger hos Erlings Flaskebutik Aarhus

Hver torsdag holder vi ølsmagning i vores hyggelige ølbutik i Mejlgade. Vi har skiftende temaer i kalenderen, så du kan deltage i en ølsmagning, der passer til lige dine ølinteresser. Vi garanterer, at du smager noget af det bedste øl indenfor temaet, og at du bliver inspireret og nogle gange også udfordret, for vi ønsker at vores gæster får noget smagfuldt at tænke over.

Vi afholder også ølsmagninger for lukkede selskaber på andre dage i butikken, og vi tager ofte ud og holder ølsmagninger i virksomheder. Den perfekte optakt til weekenden eller underholdende indslag til firmafesten.

Vi har stor erfaring med at afholde underholdende og inspirerende ølsmagninger, og vi bruger netop vores erfaringer til at sammensætte temaer. Nogle af vores mest populære temaer er smagning af IPAer, Sours og Beer Trends, hvor vi sætter aktuelle trends på menuen og kigger ud i fremtiden for specialøl.

Vi har plads til alle til vores ølsmagninger – både de uerfarne og nysgerrige og dem med mange check-ins på Untappd. Og har du ikke erfaring med Untappd, så får du det med garanti i forbindelse med en af vores ølsmagninger.